Print

XMedicus ApS nyhedsbrev 2 efterår 2015

19.10.2015

Velkommen til XMedicus nyhedsbrev efterår 2015

Så er vi klar med det sidste nye inden for den medicinske verden samt vores egen lille boldgade journalsystemet XMedicus.

Samarbejde med Rigshospitalet

XMedicus har indgået en aftale om at levere et elektronisk patient journalsystem til Rigshospitalets vaccinationsafdeling, vi har skræddersyet en løsning og glæder os til samarbejdet med Rigshospitalet.

Digitale ansøgninger om medicintilskud

Fra den 15. november 2015 kan læger kun søge om medicintilskud til patienterne digitalt. Det gælder både enkelttilskud, forhøjet tilskud, kronikertilskud og terminaltilskud.

Sådan gør du

Det er let at søge digitalt. Du skal søge via www.fmk-online.dk. Du skal bruge din sundhedsfaglige digitale signatur/nøglefil. Læs mere under http://sundhedsstyrelsen.dk/da/medicin/tilskud/individuelle-tilskud/ansoegning. Her finder du også et link til vores vejledning til tilskudsmodulet.

Nødvendig opdatering af OpenVPN

Microsoft presser i øjeblikket voldsomt på for at brugerne skal opgradere deres styresystem til det nye Windows 10. XMedicus journalsystem understøtter naturligvis Windows 10, men for at journalprogrammet kan køre via VPN, skal OpenVPN opdateres til den sidste nye version. Du finder den nyeste version lige her: https://openvpn.net/index.php/open-source/downloads.html

Mac OS X El Capitan

Apple har lige udgivet deres nyeste udgave af Mac OS X som hedder El Capitan. Apple har indført nogle restriktioner i denne udgave, som forhindrede XMedicus i at køre. Det har vi nu løst og XMedicus fra version 1.16.32 kan køre under El Capitan.

Husk at bruge Supporttelefonen

Hvis I skal ringe til os, så husk at bruge det rigtige nummer. Nogle af vore kunder glemmer at bruge vores supporttelefon 88 83 60 09. På det nummer sidder de to supportere Frank og Benjamin klar til at hjælpe i åbningstiden 08.00 til 16.00. Opstår der et problem uden for åbningstid er I velkommen til at sende en e-mail på support@xmedicus.com, vi vil så tage fat i jer når vi møder igen.

XMedicus officielt godkendt til DDV

Nu er den officielle godkendelse endelig kommet fra MedCom og XMedicus er officielt godkendt til DDV (Det Danske Vaccinationsregister) via journalsystemet, som kun det andet softwarefirma i Danmark.

XMedicus godkendt til at arbejde med FMK

XMedicus har implementeret den fulde struktur af dosering i FMK. Dvs at XMedicus kan håndtere alle former for dosering, nedtrapning og mere avancerede strukturer.

XMedicus lægesystemer er dermed det eneste softwarefirma i Danmark, der er godkendt til FMK 1.4.2.

Det var alt for denne gang, husk at vi altid er klar til at rådgive omkring jeres journalsystem, investeringer i velkomstterminal eller andre spørgsmål I måtte have.

XMedicus Systems ApS - Gladsaxevej 363, 2860 Søborg - tlf: 8883 6000 - e-mail: info@xmedicus.com