Print

XMedicus Nyhedsbrev vinter 2015

23.12.2015

XMedicus byder velkommen til nyhedsbrev december 2015

Så er vi igen klar med det sidste nye inden for den medicinske verden samt vores egen lille boldgade journalsystemet XMedicus.

Ny version af journalsystem XMedicus 2.0

Vore udviklere har arbejdet hårdt på den nye version af XMedicus. Blandt nyhederne er: Den nye version har FMK 1.4.2 og DDV 1.4. Det betyder at vi er blandt de første softwareleverandør i Danmark kan tilbyde et journalsystem med Fælles Medicin Kort 1.4.2 og adgang til Det Danske Vaccinationsregister version 1.4.
Dropdown lister er blevet søgbare. Det vil sige man behøver ikke klikke med musen for at åbne og bruge tid på at rulle ned. Man begynder at skrive det man vil finde og listen filtreres automatisk.

XMedicus på de sociale medier

Vi er begyndt at yde en større indsats for at holde vore kunder opdateret med det seneste nye fra XMedicus Aps, du kan således følge os på Twitter ved at følge @xmedicus. Vi er også på Facebook og der kan vi findes på denne adresse: https://www.facebook.com/xmedicus

Windows 10 Nødvendig opdatering af OpenVPN

Microsoft presser i øjeblikket voldsomt på for at brugerne skal opgradere deres styresystem til det nye Windows 10. XMedicus journalsystem understøtter naturligvis Windows 10, men for at journalprogrammet kan køre via VPN, skal OpenVPN opdateres til den sidste nye version. Du finder den nyeste version lige her: https://openvpn.net/index.php/open-source/downloads.html

Mac OS X El Capitan

Som vi skrev i sidste nyhedsbrev har Apple lige udgivet den nyeste udgave af Mac OS X som hedder El Capitan. Du kan nu roligt opgradere til denne version i det XMedicus journalsystem fra version 1.16.32 kan køre under El Capitan. Hvis du skal have opdateret din version af XMedicus lægesystem bedes du ringe til support på 8883 6009.

Husk at bruge Supporttelefonen

Hvis I skal ringe til os, så husk at bruge det rigtige nummer. Nogle af vore kunder glemmer at bruge vores supporttelefon 88 83 60 09. På det nummer sidder de to supportere Frank og Benjamin klar til at hjælpe i åbningstiden 08.00 til 16.00. Opstår der et problem uden for åbningstid er I velkommen til at sende en e-mail på support@xmedicus.com, vi vil så tage fat i jer når vi møder igen.

XMedicus lægesystem godkendt af CIMT

XMedicus journalsystem er blevet installeret på Rigshospitalets vaccinationsafdeling, derfor skulle journalsystemet godkendes af CIMT Center for Innovativ Medicinsk Teknologi. Denne godkendelse kom i hus tirsdag og dermed er lægesystemet godkendt til at køre på alle hospitaler i Danmark.

Advarsel imod Phishing og Ransomware

Vi lever i en tid, hvor fysiske forbrydelser ikke længere kan betale sig, det har de smarteste forbrydere afluret og de har derfor kastet sig over et sted med meget mangelfuld polititilstedeværelse og lave straffe, det er naturligvis internettet vi taler om her.

Phishing er når en it-kriminel forsøger at aflure NemID, adgangskoder eller kreditkort. Ransomware er når der via email sendes software, der låser klinikkens IT-system med en kode, den eneste måde at få sine data tilbage er ved at betale ophavsmanden. Det er selvfølgelig situationer man helst skal undgå.

Hvis du på klinikken modtager en email, der ser mystisk ud så vend den lige med en kollega, før du åbner den.

Tak for i år

Det var alt for denne gang, husk at vi altid er klar til at rådgive omkring jeres journalsystem, investeringer i velkomstterminal eller andre spørgsmål I måtte have.

Teamet fra XMedicus ønsker alle en glædelig jul og et godt nytår.

XMedicus Systems ApS - Gladsaxevej 363, 2860 Søborg - tlf: 8883 6000 - e-mail: info@xmedicus.com